Sygemelding

Hvis du bliver sygemeldt fra din arbejdsplads kan din arbejdsgiver bede om en lægeerklæring.
Der er 2 muligheder:

En mulighedserklæring eller en varighedserklæring.

En mulighedserklæring er en lægeerklæring, som du skal udfylde i samarbejde med din arbejdsgiver og derefter din læge.
Når første del med arbejdsgiver er udfyldt skal du bestille en konsultation via ’tid samme dag’ til udfyldelse af resten af attesten sammen med lægen i klinikken.
Mulighedsattesten koster 500 kr + moms

En varighedserklæring er en lægeattest hvor lægen oplyser arbejdsgiver om en estimeret sygdomslængde. Vi skal have en skriftlig anmodning fra arbejdsgiver om hvilke oplysninger der ønskes. Denne koster 500 kr + moms.

Hvis der ikke medbringes EAN-nummer til betalingen står du som patient selv for betalingen i første omgang. Du kan søge refusion hos din arbejdsgiver, som har bedt om attesten.